Velkommen til Fri i Krop
Mit navn er Louisa, og jeg er B:A:M kropsterapeut. Jeg arbejder for at skabe større vitalitet og velvære hos mine klienter. En behandling hos mig bygges ud fra princippet tillid, tryghed og omsorg for den enkelte.
Mit navn er Louisa, og jeg er B:A:M kropsterapeut. Jeg arbejder for at skabe større vitalitet og velvære hos mine klienter. En behandling hos mig bygges ud fra princippet tillid, tryghed og omsorg for den enkelte.
B:A:M kropsterapi står for ’Body All Mind”, og går i hele sin enkelthed ud på at vores krop og sind er en samlet enhed, og ikke kan adskilles. Når vi har mange spekulationer eller tunge tanker, kan det sætte sig i vores krop som spændinger, og omvendt fra krop til hoved. Derfor tager behandlingen hos mig også udgangspunkt i hele dig. Kropsterapien benytter sig af teknikker fra både massagen, zoneterapien, akupressuren, afspænding og lettere led frigørelse med fokus på flow og åndedræt.
Udover det tager kropsterapien også udgangspunkt i de 5 elementer som vi kender fra den kinesiske medicin igennem kroppens energibaner, samt har stort fokus og forståelse for vores nervesystem og hjernes funktion. En kropsterapeutisk behandling hos mig, kan være for dig der har smerter i muskler og led, er gravid, lige har født, mangler overskud, har et flosset nervesystem, er stresset, har angst, kroniske lidelser eller dårlige arbejdsstillinger. Sammen kan vi få skabt et rum for ro, nærvær, en større kropsbevidsthed, gøre op med uforløste traumer og følelser, og være med til at fremme din glæde og livskvalitet.
Der sker som oftest det når vi går i gang med at arbejde med kroppen, at der kommer ting frem til overfladen som trænger til kærlig opmærksomhed og en hjælpende hånd. Altså er det ikke altid det du kommer ind med, som bliver udgangspunktet for din behandling.
Kropsterapien kan hjælpe dig til at få større opmærksomhed på dine kropslige handle og tankemønstre, og du vil opleve at når du bliver mere bevidst om de ting ved dig selv, vil du også være i stand til at skabe forandringen næste gang du møder udfordringer eller bump på din vej. Vores krop ønsker at vi konstant er i balance, så hvis vi med større bevidsthed kan blive opmærksom, når vores krop eller sind er på vej ud på et sidespor, så har vi også mulighed for at handle inden det for konsekvenser for os.